Skip to main content
Forside > Glade børn lærer bedst

Glade børn lærer bedst

En skoledag handler om meget mere end A-B-C og 1-2-3. Vores børn skal løbe, lege, hoppe. De skal være venner, blive uvenner og lære at håndtere en konflikt. De skal have plads til at udfolde deres potentiale og samtidig se hinanden.

Vi ved, at glade børn lærer bedst - og glæde ved læring smitter. Derfor har vi også fokus på, at lærere og pædagoger hele tiden rykker sig, så vi forholder os til den verden, vi er en del af.

I Fredericia har vi trygge rammer med plads til kreativitet i både skoler og dagtilbud. Her skal børnene udfordres i trygge rammer, så de hver dag udvikler sig – uanset hvilken baggrund, de kommer med.

Kom og se vores skoler og dagtilbud

Mød de voksne, snus på gangene og mærk efter. Send et par ord om din familie og jeres behov til:

Send os en mail

I Fredericia arbejder alle folkeskoler i overbygningen med Den Attraktive Udskoling

Fællesskaber - Mestring og alsidig kompetence - Selvkendskab - Stærk professionsidentitet - Formålsstyret samarbejde

Folkeskoler med
minimal administration
og maksimal læring

I Fredericia findes der fem folkeskoler, som hver især er delt på flere matrikler. På den måde har børnene en hverdag i rammer, der passer til deres alderstrin og behov for udfordringer, samtidig med at vi har en effektiv administration.

Frederiksodde Skole er Fredericias specialskole. Her kan vi skræddersy undervisningsforløb til elever, som har særlige behov. I Fredericia har vi også tre privatskoler, som ligger centralt placeret inden for voldene.

Den Attraktive Udskoling

I Fredericia Kommune er folkeskolerne delt op i fire distrikter. Hvert distrikt samler eleverne fra 7. – 9. klasse på én samlet udskolingsafdeling.

Som et solidt fælles fundament for pædagogisk udvikling med plads til lokale forskelle, der fremmer alle elevers udvikling, vil skolerne arbejde frem mod følgende fælles elementer i 'Den Attraktive Udskoling' (DAU):

  • FÆLLESSKABER
  • MESTRING OG ALSIDIG KOMPETENCE
  • SELVKENDSKAB
  • STÆRK PROFESSIONSIDENTITET
  • FORMÅLSSTYRET SAMARBEJDE
Den Attraktive Udskoling

Den Kreative Skole

Kreativitet for alle

Den Kreative Skole er Fredericia Kommunes fritidstilbud for alle børn og unge mellem 0 og 25 år, indenfor musik, drama, billedkunst, dans og musical.

Vi vægter kreativitet, sammenhold, tværfaglighed, succesoplevelser og fordybelse.

Undervisningen finder sted i Kongensgade 111 og ude på flere folkeskoler, samt daginstitutioner.

Læs mere om vores tilbud

Tilflytterservice

Hvad er vigtigt at
vide for dig og
din familie?

Kom til fællesspisning for nye tilflyttere

Til efteråret 2024 byder Fredericia Kommune igen nye borgere pænt velkommen ved en hyggelig middag i selskab med andre tilflyttere fra nær og fjern.

Hold øje med siden her for mere information og tilmeldingsmulighed.

(Linket neden for er udløbet og bliver først aktivt igen, når den nye dato bliver offentliggjort).

Tilmeld dig