Skip to main content
Forside > Byg og bo i Fredericia

Byg og bo i Fredericia

I Fredericia Kommune kan du finde præcis den bolig, der passer til dig og din familie. Vi har børnevenlige parcelhuse, charmerende landejendomme og strandvillaer med udsigt over Lillebælt. Du kan bo midt i Fredericias historiske centrum i et hyggeligt byhus. Du kan bære flyttekasserne direkte ind i en nyistandsat almen bolig med Hannerupskoven som nærmeste nabo. Og hvis boligdrømmen tager udgangspunkt i din helt egen plantegning, er der flere attraktive udstykninger - i naturskønne omgivelser.

Hør mere om vores boligmuligheder

Vil du se vores byggegrunde, en lejlighed eller en almen bolig? Send et par ord om dig selv og dine behov til Tilflytterservice.

Send os en mail

Rundtur i Kanalbyen ved Lillebælt

På havnefronten til Lillebælt med udsigt til broen skyder en ny bydel op med kanaler, moderne arkitektur, grønne åndehuller og direkte adgang til lystfiskeri og vandsport. Klik på filmen og tag på en rundtur i Kanalbyen ved Lillebælt. 

Se vores byggegrunde

I Fredericia springer det ene børnevenlige nybyggeri op efter det andet, som ligger i behørig afstand fra centrum og motorvej, men stadig med cykelafstand til skole og fritidsaktiviteter og kortere tid til arbejdet, end du måske tror. Vi har adskillige grunde til salg, og vi har nye udstykninger gjort klar. 

Fuglsang Allé er en kommende udstykning med i alt ca. 100 parcelhusgrunde.

Læs mere om denne udstykning og vores andre byggegrunde til salg via linket nedenfor.

Byggegrunde i Fredericia

Vil du leje?

Om du søger en almen bolig med Hannerup Skov i baghaven, et byhus med bevaringsværdi og løbeture på voldanlægget, et nybygget hus eller en etagelejlighed med kig til Lillebælt, så har vi plads til dig. 

 

Pendler du til Fredericia eller er du studerende? Så har Boligkontoret Fredericia og Boli.nu særlige udlejningsløsninger, som kan give dig en fordel i din boligsøgning. Du kan finde mere om studielivet i Fredericia på StudiebyFredericia.dk

 

Vi har her lavet direkte links til relevante boligportaler til din boligsøgning i Fredericia. Andre relevante portaler til søgning af lejebolig hos private udlejere er følgende:
Minlejebolig.dk - Lejebolig.dk - Boligsurf.dk 

Lige nu bor der mere end 50.000 i Fredericia Kommune 

Går du med flyttetanker? Der er over 400 boligdrømme til salg i Fredericia 

 

Vil du vide mere om lokalområderne?

Der er ingen, der kender Fredericia bedre end de lokale. Derfor har vi en række entusiastiske ambassadører, der alle gerne vil vise vores skønne by frem.

De kender alle de små og store historier om byen. De ved, hvem formanden for lokalforeningen er, og hvor du kan gå til fodbold eller badminton. Har du lyst til at se nærmere på byen eller et lokalområde – og måske høre nogle af de historier, kun en lokal kender til? Så send os en mail med lidt information om dig selv og hvilke områder, du gerne vil besøge eller høre mere om.

kontakt ambassadør

Tilflytterservice

Eje eller leje, i byen

eller på landet?

Hvad passer til dig?

Kom til fællesspisning for nye tilflyttere

Fredericia Kommune byder nye borgere pænt velkommen ved en hyggelig middag i selskab med andre tilflyttere fra nær og fjern.

Torsdag den 21. november kl. 18-21 på Fredericia Bibliotek, Prinsessegade 27, 3.sal

Vi sørger for mad og drikke og lidt sødt til kaffen. Arrangementet er for både danske og internationale tilflyttere, familier, par og enlige. Så tag din partner, kollega eller ven med, og vær med til en hyggelig aften sammen med andre, der også er nye i kommunen.

Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig senest 14. november. Der er et begrænset antal pladser til arrangementet! Har du tilmeldt dig og bliver forhindret i at deltage, husk da venligst at melde afbud, så en anden kan få glæde af pladsen.

Vi glæder os til at se dig/jer til en hyggelig aften.

Tilmeld dig